Vinteren 2025: Papirklip, teater og ture i naturen
Vinterferien er børnenes tid med god tid til at være sammen. Du kan tage din familie med til Kulturhuset 1B til natlampeworkshop. Silkeborg Bibliotekerne har rykket naturen indenfor med shelter, bålplads og dyreliv.
Er dine unge teenagere klar på kreahygge, kan I tage til Cacao og Collage med Museum Jorn, som også holder lommelygtevandring i mørket.
Du kan snøre støvlerne og få frisk luft på Ans Circle Walk, som er for hele familien med kryds og bollespil, balancebane og ”hop med dyrene”. Hvis du skal have sved på panden med familien, anbefaler redaktionen skihopbakkerne på Duedal Bjerg.
God tur til dig i vinteren 2025.
Kreativitet

CACAO OG COLLAGE
4. FEB 2025 | KL. 15.30 | KULTURHUSET 1B
Forkæl dig selv med den (måske) bedste varme cacao, du har smagt. Du kan lave din helt egen version eller tage imod tips og tricks af en ægte mester. Imens du sipper af din varme drik, er der mulighed for at lave collage-værker sammen med Museum Jorn.

CROQUIS
6. FEB 2025 | KL. 18.00 | MUSEUM JORN
Vil du gerne omsætte dine tegnedrømme til virkelighed? Museum Jorn inviterer til croquis, hvor du kan udfolde dine kreative evner i rammerne af kunsten.
Udstyret med tegnepapir, tegnebræt og tegnekul, vil du blive guidet gennem tegneøvelserne.

SY-FÆLLESSKAB
HVER MANDAG | KL. 15-17.00 | SILKEBORG BIBLIOTEK
Kom med i et hyggeligt fællesskab og gør en bæredygtig forskel ved at sy bæredygtige stofposer til biblioteket.
Du behøver ikke være en haj til syning – der er nemlig både skabeloner og kyndig vejledning. Det er forholdsvist let at gå til for de fleste.

LÆSEKREDS: EN KVINDES FORVANDLING AF ÉDOUARD LOUIS
11. FEB 2025 | KL. 17-18.30 | SILKEBORG BIBLIOTEK
Édouard Louis har taget verden med storm med sine autobiografiske romaner, der skarpt og ærligt skildrer det franske klassesamfund.
I “En kvindes forvandling” tegner han et intenst portræt af sin mors liv i et fransk udkants- og underklassemiljø og hendes kamp for frigørelse midt i livet.

GRAFISKE STRIMMEL-COLLAGER
22. FEB 2025 | KL. 10-14.00 | KULTURHUSET 1B
Kom og vær med til en kreativ workshop, hvor børn og voksne sammen skaber unikke collager med saks, papir og lim.
Der arbejdes med grafiske plakater, som klippes op i strimler og sættes sammen på nye, fantasifulde måder. En sjov og lærerig oplevelse, der kombinerer design og kunst – hvor både store og små kan være med til at bygge små kunstværker.

SMYKKEVÆRKSTED FOR 10-13-ÅRIGE
23. FEB 2025 | KL. 10.00 | SILKEBORG BIBLIOTEK
Denne søndag laves der smykker af perler og forskellig tråd. Har du lyst til at designe dine egne øreringe, armbånd eller halskæder? Så kom og vær med til en hyggelig formiddag.
I smykkeværkstedet får du hjælp til forskellige teknikker og inspiration til at lave personlige smykker.

WORKSHOP: “STRIKL” MED CLARAS CORNER
24. FEB 2025 | KL. 18.00 | TOFTEBJERG-THEM BIBLIOTEK OG MEDBORGERHUS
Workshoppen fokuserer på at lære at kombinere de to teknikker at strikke og at hækle på forskellig vis, så du får et flot og ensartet resultat.
I løbet af workshoppen vil du opdage de mange flotte kombinationer, man kan opnå.
Redaktionen anbefaler

LORTESKATTEJAGT
3. FEB-9. MAR 2025 | KL. 10.00 | SILKEBORG BIBLIOTEK
Rundt omkring i børnebiblioteket har vilde dyr lavet lort. Grib et skattekort og se om du kan finde lortene.
Hvilke dyr har mon lavet hvilke lorte? Og hvorfor ser de ud, som de gør?

AFTENSTUNDER PÅ JORN – LYS I MØRKET
6. FEB 2025 | KL. 17-21.00 | MUSEUM JORN
Oplev en stemningsfuld aften på Museum Jorn, hvor temaet Lys i mørket, bliver udforsket.
Aftenen byder på et væld af aktiviteter for både krop og sind – du kan bl.a. glæde dig til: lommelygteomvisning, udforsk din kreativitet i en lystegningsworkshop eller nyd livemusik i Café Cobra.

GUIDET RUNDVISNING OG GUBSØ ØL (UDSOLGT)
19. FEB 2025 | KL. 17.00 | GUBSØ GARAGE
Gubsø Garage slår dørene op og byder dig på fyraftensøl og guidet rundvisning i biludstillingen. Rundvisningen starter med en film, hvor du hører historien om Gubsø Garage.
Efterfølgende kan du se frem til at komme helt tæt på den omfattende biludstilling.

SILKEBORG-VOEL MOD EH AALBORG
21. FEB 2025 | KL. 18.30 | JYSK ARENA
Silkeborg-Voel KFUM har eksisteret siden 1957, hvor den siden er vokset til at være én af klubber i Danmark baseret på antal spillere.
Skynd dig og køb billet så du kan støtte vores lokale håndboldhold!

UFINT
1. MAR 2025 | KL. 20-21.30 | DEN GAMLE BIOGRAF
Et flabet indieband UFINT er mere end bare musik; det er en bevægelse, en følelse, en oplevelse.
Med en lyrik, der er præget af en flabethed og en hang til at sætte ord på samfundet, inviterer UFINT alle til at tage del i deres musikalske rejse og opleve et univers, hvor alt føles muligt.

SYNG MED KENT MADSEN
18. FEB 2025 | KL. 20.00 | KEDELHUSET
Kom og syng med når ‘direktøren for det hele’ Kent Madsen vælger sange på Kedelhuset.
Kent Madsen – administrerende direktør for Silkeborg IF Invest, hoteldirektør og medejer af Papirfabrikken – har været vidt omkring, før der stod Silkeborg på visitkortet.
Outdoor for børn

PÅ TUR I DET SMUKKE NATUROMRÅDE; ODDEN
Odden er et helt specielt naturområde, der strækker sig midt ud i Silkeborg Langsø. Halvøen er et yderst populært område med gangbro direkte fra midtbyen.
Madpakkehuset midt på Odden er desuden et yndet udflugtsmål for børnefamilier og daginstitutioner i byen.

ANS CIRCLE WALK
Ans Circle Walk er en 6,8 kilometer lang vandrerute, der omkranser byen Ans ved Tange Sø. Ruten går forbi skøn natur ved bækken, kanalen, udsigtspunkter og byder på lokalhistorisk formidling.
Store som små kan også prøve kræfter med aktivitetszonerne rundt på ruten indeholdende bl.a. balancebane, kryds og bollespil og ”hop med dyrene”.

KAN DU FINDE SKIHOPBAKKERNE PÅ DUEDAL BJERG?
Det er næsten ikke til at tro, men i 1940’erne mødte flere tusinder af mennesker op midt i Thorsø Bakker ved Duedal Bjerg for at se “Hoprend” – et af de største skisportsarrangementer, der har været i Danmark.
Resterne af de to skihopbakker ligger stadig midt i skoven. I kan fornemme på egen krop, hvor stejle stigningerne er, når I går op af dem.

OPLEV SØHØJLANDET PÅ GÅBEN ELLER CYKEL
Silkeborg Trailcenter er outdoor hovedstadens nye mødested, hvorfra du kan starte eller slutte din næste cykel-, vandre, MTB- eller søndags svampetur.
Events i din vinterferie

BØRNEBILLET I BYEN
8.-15. FEB 2025 | KL. 10.00 | SILKEBORG
Skal du vinterhygge lidt ekstra? Så tag børnene med i byen og oplev børnebilletten 2025 til Aqua, Børnenes Kartel, Drewsens Café og mange flere fede butikker.
Billetten koster 60 kr.

VILD MED VINTERFERIE
8. -16. FEB 2025 | KL. 10-17.00 | AQUA AKVARIUM OG DYREPARK
Velkommen til en fantastisk, VILD vinterferie med de vidunderlige danske dyr! Om vinteren er der en helt særlig ro og en hyggelig stemning i parken, og der er åbent hele ugen i vinterbålhytte, hvor I kan varme jer rundt om bålet og lave et lækkert snobrød.

VINTERFERIE PÅ MUSEUM JORN
8. -16. FEB 2025 | KL. 11.00 | MUSEUM JORN
Oplevelser for hele familien venter i skolernes vinterferie i uge 7 på Museum Jorn. Kom og udforsk din kreativitet i vores værksteder, eller tag på guidede ture og bliv klogere på Asger Jorns kunst.

VINTERFERIE PÅ PAPIRMUSEET
8. -16. FEB 2025 | KL. 11-16.00 | PAPIRMUSEET
I vinterferien kan man besøge Papirmuseet og få fortællingen om Silkeborg by og om papirfremstilling af museets papirmagere. Alle besøgende får mulighed for at ”øse” deres eget papir med vandmærke.
Derudover kan man deltage i vinterferiens papirworkshop. Besøget henvender sig til personer i alle aldre.

MEXICANSKE INSTRUMENTER OG PINDEMASKER
8. FEB 2025 | KL. 10-14.00 | KULTURHUSET 1B
Kom og vær med til at lave mexicanske genbrugsinstrumenter som maracas, guiro og trommer samt fantasifulde “pindemasker”.
Gitte Bøg, der har stor erfaring med kulturværksteder og projekter i Mexico, vil guide jer gennem en sjov og kreativ dag fyldt med inspiration og leg.

VINTERFERIEN PÅ SILKEBORG BIBLIOTEKERNE
9.-13. FEB 2025 | KL. 10-14.00 | SILKEBORG BIBLIOTEK
Vinterferien står i naturens tegn! I børnebiblioteket kan du tage på lorteskattejagt eller slå dig ned ved kreabordene og klippe og klistre din helt egen naturbingoplade til familiens næste skovtur.
I det store indendørs naturområde på CampusTorvet kan store og små både sejle en tur i kano på Silkeborg Søerne, sidde i en havørnerede, læse en historie om det indendørs lejrbål eller slå sig løs i vores Naturværksted.

BEDSTEFORÆLDREDAG
12. FEB 2025 | KL. 10-13.00 | ROSENGÅRDCENTRET
Tag dit barnebarn eller oldebarn med til et par hyggelige timer i vinterferien I Rosengårdcentret. Der er tilrettelagt forskellige aktiviteter for både drenge og piger.
Tilmelding i Informationen eller på hjemmesiden rcsilkeborg.dk senest 10. februar. Pris 35,00 kr. pr. barn.

NATLAMPEWORKSHOP
15. FEB 2025 | KL. 10-14.00 | KULTURHUSET 1B
Når mørket falder på, er det rart at have lidt lys ved sengekanten – og det er ekstra hyggeligt, når man selv har lavet natlampen!
Kom og lav din helt egen natlampe af genbrugsmaterialer, når Malene fra ‘Tilovers’ gæster Kulturhuset 1B.

SVINEDRENGEN
16. FEB 2025 | KL. 15.00 | JYSK MUSIKTEATER
Svinedrengen er en dukketeaterforestilling for hele familien (fra 3 år) om den fattige prins, der vil giftes med kejserens datter, og som derfor begiver sig afsted til kejserens slot for at fri til prinsessen.
Han har to helt fantastiske gaver med, som selv en prinsesse ikke vil være foruden. Hvordan det går….. tja det må man se forestillingen for at finde ud af.