Tidligt om formiddagen den 5. november 1943 drog hele den tyske overkommando mod Silkeborg – man frygtede en invasion fra de allierede på Jyllands vestkyst.
Silkeborg Bunkermuseum tager dig med på en spændende rejse tilbage til det store militære hovedkvarter ved Silkeborg Bad – ledet af den tyske general von Hanneken. Museet har til huse i en af de 24 bunkere, som stadig står rundt om i skovene.
Historien om det tidligere tyske militære hovedkvarter på Silkeborg Bad stod på gennem 3 år. Foruden fæstningsværkerne rummer Silkeborg Bunkermuseum en stor samling af effekter, uniformer, våben og hverdagsting fra denne mørke tid i Silkeborg og Danmark.
24 bunkere og over 500 arbejdere
Silkeborg Bad blev beslaglagt af tyskerne tidligt i 1942. Omkring det gamle kurbad startede nu et omfattende byggeri, der kulminerede i 1943. En gigantisk gigantisk byggeplads med over 500 arbejdere. De efterlod 24 bunkere, som i dag titter frem i skovbunden omkring Silkeborg Bad.
Arbejdet blev udført af en dansk entreprenør fra Århus under opsyn og ledelse af tyske ingeniører. Entreprenøren ansatte således flere hundrede danske håndværkere og arbejdsmænd til at udføre arbejdet.
Under retsopgøret efter besættelsens ophør blev den århusianske entreprenør anklaget og dømt for værnemageri. Her gik de danske timelønnede arbejdere fri. De arbejdede jo ikke for tyskerne, men for den danske entreprenør.
Genral von Hanneken og sårede tyske soldater
Silkeborg Bunkermuseum går tæt på personlighederne i den tyske stab. Staben var under stærk påvirkning af regimet i Berlin og underlagt overkommandoen for den tyske hær. Under ledelse af general von Hanneken havde staben to primære opgaver:
- at sikre den jyske vestkyst mod allieret invasion
- at sørge for indkvartering og træning for sårede enheder (Rekonvalcenter) fra øst- og vestfronten og sikre opstilling af nye divisioner der kunne afsendes til fronterne.
Overfor det civile Danmark var general von Hanneken rundhåndet med udgangsforbud og forsamlingsforbud, som et modsvar på strejker og uroligheder. Han var frustreret over jernbanesabotagerne og anvendte store ressourcer til bevogtning af jernbanenettet. Ofte var det de sårede soldater, som ikke længere kunne anvendes ved fronten, der blev anvendt til formålet. De havde måske mistet en arm, hånd eller et øje.
Vi har beretninger om, at nogle af disse vagter vendte ryggen til i stedet for at slå alarm, når der var ”ugler i mosen”. Krigstrætte ønskede de ikke flere konflikter. Vi har da også en beretning om 3 vagter der var vågne og forhindrede et angreb på jernbanen. De blev belønnet med en medalje og en ekstra pakke cigaretter og hædret foran hele stabskompagniet på Silkeborg Bad.
Til fronten på det jyske jernbanenet
Jernbanen var netop en vigtig brik i Stabens arbejde. I Berlin rykkede de ofte for flere tropper til fronterne og efterspørgselen blev i stigende grad mere og mere hysterisk som krigen nærmede sig sin slutning. Af krigsdagbøgerne kan vi læse om, hvor ofte der sendtes tropper af sted. I mange tilfælde var det relativt små ”Divisioner på 2-4.000 mand. En division bestod normalt af 12-14.000 soldater og officerer, så de var dårlige tider kan man sige.
Danmark blev langsomt tømt for alle krigsduelige soldater og erstattet af ældre og helt unge tyskere. På jernbanenettet gennem Jylland var der således tæt trafik af tropper og materiel, som var vigtig for tyskerne. De allierede ønskede den trafik stoppet, så det er ikke uden grund at modstandsbevægelsen blev trænet illegalt til at udføre sprængninger på jernbanen.
Det tog tid og først i slutningen af 1944 var modstandsbevægelsen sprængninger oppe i gear, hvor de her fra og frem til befrielsen gennemførte ca. 1400 sprængninger på det jyske banenet.
På Silkeborg Bunkermuseum kan du opleve bunkerne, der udgjorde det tyske hovedkvarter, og få historierne fra krigstiden fortalt under guidede ture og i åbningstiden.
Vi laver også særlige events med udklædte og køretøjer. De levende historier er vigtig for os, og vi arbejder hårdt på at skabe endnu flere events i fremtiden.
Besøg Silkeborgbunkermuseum.dk