Det sker i

Silkeborg

Torvet i Silkeborg er byens hjerte. Her blandes det pulserende shoppingliv med de mange restauranter og caféer – smukt omkrandset af det gamle rådhus mod vest og Silkeborgs smukke lutheranske kirke mod øst. Torvet undergik en gennemgribende renovering, der stod færdig i 2017.

LÆS MERE

Indelukket er en oase i Silkeborg, som emmer af ro og sjælefred. I denne særlige bypark, finder du både en marina ned til Remstrup Å, skov der omkranser parken, spisesteder, samt masser af aktiviteter for både store og små.

Indelukket danner også ramme om den årlige rockfestival Hede Rytmer, hvor 2.500 glade koncertgæster fester i de grønne omgivelser.

LÆS MERE

Samtaletårnet Vendepunktet er kunstner Peter Callesens bud på, hvordan to mennesker kan mødes om samtalen, udsigten og naturen. Hver med sit udgangspunkt. De to trappeopgange danner en dobbeltspiral og mødes i et uformelt samtalerum øverst i tårnet.

LÆS MERE

Springvandet midt i Silkeborg Langsø er et af nordeuropas største. Ved særlige lejligheder skaber de store projektører et spektakulært lysshow ud af de fem fontæner, der kan skyde hele 33 meter op i luften. Springvandet er skænket til byen i 1970 og er i dag et af Silkeborgs vartegn.

LÆS MERE

Hjejlen tøffer langsomt ind mod kajen, mens kajakroerne venter på at kunne sejle forbi og videre ud på Silkeborg Søerne. På havnefronten er der kø ved Sluse- og Hjejlekiosken. Havnen i Silkeborg er en livsnerve og et samlingssted, der forbinder byen med vandet.

LÆS MERE

Odden er et helt specielt naturområde, der strækker sig midt ud i Silkeborg Langsø. Halvøen er et yderst populært område med gangbro direkte fra midtbyen. Madpakkehuset midt på Odden er desuden et yndet udflugtsmål for børnefamilier og daginstitutioner i byen.

LÆS MERE

Silkeborgs grønne byrum, Bindslevs Plads, samler Silkeborgs Bibliotek, Den Kreative Skole samt en masse andre institutioner. De bindes sammen i et levende campus-miljø. Pladsen inviterer til leg, aktiviteter, arrangementer eller bare et stille chill-out område midt i byens puls.

LÆS MERE

Silkeborg er fuld af skjulte skatte, der venter på at blive udforsket. Nogle af dem er smukke naturperler og andre er glemte historier, der giver stof til eftertanke.

Brug byen! Silkeborg byder på masser af shopping, gastronomiske oplevelser fra hele verden og skjulte skatte rundt om hjørnet. Find inspiration til nye måder at bruge byen på, eller se hvilken afkrog du skal besøge næste gang.