Din efterårsferie 2025: Koncerter, kreatid, leg og museumsoplevelser
I Silkeborg har du altid noget at give dig til. Efterårsferien byder fx på kreative workshops, musikalske oplevelser, ture ud i naturen og en ny, eventyrlig musical ‘Jordens Søjler’. Kort sagt: efterårsferien bugner af fede events for dig og dine nærmeste.
Nu er det tid til hygge, sjov og nærvær med familie og venner. Men hvad skal du kaste dig over? Vi har samlet en masse inspiration og fede oplevelser til dig i Silkeborg og omegn.
Programmet bliver opdateret løbende. Vær opmærksom på, at flere af aktiviteterne kræver tilmelding og evt. betaling. Vi ses til en hyggelig efterårsferie!
FOR BØRN

DET’ FOR BØRN
10. OKT 2025
SILKEBORG MUSEUM HOVEDGÅRDEN
Børneformidlingen på Hovedgården har gennem de sidste mange måneder arbejdet på udstillingen ”Thors rejse til Udgård”. Der er blevet researched, produceret animationsfilm, lavet dukker, dukketeater, en kæmpe kat og bygget installationer med vild og smuk natur, og meget meget mere.
Udstillingen byder jer velkommen til en verden, hvor et glimt af den førkristne religion i Danmarks jernalder og vikingetid præsenteres.

BYG TRÆTOPHUSE MED JANNIK BROZ I KULTURHUSET 1B
11. OKT 2025
KULTURHUSET 1B
Hver lørdag i foråret og efteråret inviterer vi familier ind i Kulturhuset 1B til kreative stunder for både børn og voksne. Her får I en fantastisk mulighed for at opleve kultur, møde andre familier og udforske kreative processer og kunsthåndværk – vejledt af professionelle kunstnere og kulturformidlere.
Arrangementet er gratis. Materialer stilles til rådighed for alle.

LOPPEMARKED FOR ALLE
12. OKT 2025
ARENA MIDT, KJELLERUP
Nu har du mulighed for at gå på jagt blandt 150 stande!
Her finder du både private, der har ryddet op derhjemme, og erfarne kræmmere med unikke loppefund, genbrugsguld og diverse kræmmervarer.

(U)HYGGELIG EFTERÅRSBIO
12. & 16. OKT 2025
SILKEBORG BIBLIOTEK
Kom i Børnebibliotekets efterårsbio og se (u)hyggelige film med Vitello og Rita & Krododille.
Vi viser film kl. 10.00, kl. 10.45 og kl. 11.30
Fra 3 år og op – Efterårsbio er med drop-in, I dukker bare op.

KREATIV FAMILESØNDAG // PAPIRBLOMSER MED KREAUNGER
12. OKT 2025
BYENS HUS, THEM
ALLE kan lave papirblomster! Med Rikke fra Kreaunger har vi fokus på den gode legende proces og muligheden for at skabe frit. I kan trygt komme og folde jer ud – sammen! Vi arbejder med italiensk crepepapir i alle tænkelige nuancer… og selvfølgelig glimmer! Der vil være demomodeller til inspiration og skabeloner til dem der har lyst til en ekstra hånd!
Arrangementet er gratis. Materialer stilles til rådighed for alle.

MONSTERTEATER & TEGN ET MONSTER MED THOMAS KNAPPE
13., 14. & 15. OKT 2025
KJELLERUP BIBLIOTEK, ROTUNDEN
THEM-TOFTEBJERG BIBLIOTEK
SILKEBORG BIBLIOTEK
Kom til monsterteater med forfatter og illustrator Thomas Knappe, hvor publikum spiller en aktiv rolle i fortællingen. I skal blandt andet hjælpe monsterjægeren med at vælge mellem våben, trylledrikke, madpakker og skjolde.
Efter forestillingen er der en workshop, hvor I kan tegne monstre og designe jeres helt egen monsterjæger.
Klik på den lokation, du ønsker at besøge for at læse mere: Kjellerup Bibliotek, Them-Toftebjerg Bibliotek eller Silkeborg Bibliotek

(U)HYGGELIG HØJTLÆSNING
13. & 14. OKT 2025
SILKEBORG BIBLIOTEK
Vi slukker lyset, tænder for de grønne lamper og læser højt fra Peter Gotthardts billedbog “Slimo – Monsteret i kælderen”.
Vi læser højt kl. 10.15 og kl. 11.00.
Fra 4 år og op.

SLURP! LAV DIT EGET SLIMMONSTER
13., 14., 15. & 16. OKT 2025
SILKEBORG BIBLIOTEK
KJELLERUP BIBLIOTEK
GJERN BIBLIOTEK
Glæd dig til at få fingrene i dejlig, klistret slim – og efterlad oprydningen til os! Vi får besøg af Rikke fra KreaUnger, som vil hjælpe dig med at lave dit helt eget slimmonster. Og ikke nok med, at du får lov til selv at blande slim – du må også tage det med hjem bagefter.
Arrangementet foregår på Silkeborg Bibliotek d. 13. & 14. oktober, Kjellerup Bibliotek d. 15. oktober og Gjern Bibliotek d.16. oktober
Fra 4 år og op.
Aktiviteten er med drop in – I møder bare op.

Vi tegner – Efterårscamp
13. – 16. OKT 2025
CAMPUSHUSET, BINDSLEVS PLADS
Vi tegner – i efterårsferien er en fire dages camp på Den Kreative Skole for børn i alderen 10–12 år i CAMPUS Huset – Den Kreative Skoles nye kreative rum til tegning og design.
I efterårsferien inviterer vi børn til en kreativ tegneworkshop, hvor vi arbejder med fire forskellige måder at tegne på – og lærer både os selv og hinanden bedre at kende undervejs.
Vi kommer til at: tegne motiver så det ligner, skabe store fællesværker og tape art, udvikle og tegne en karakter samt udforske street art. Sammen skal vi undersøge, hvad tegning egentlig er – og til sidst laver vi vores helt egen udstilling.
Prisen er 600 kr. og tilmelding er nødvendig.

SILKEBORGGUIDERNE TEMATUR: BYVANDING I BØRNEHØJDE
14. OKT 2025
MUSEUM SILKEBORG, HOVEDGÅRDEN
En unik ferieoplevelse for forældre og børn eller bedsteforældre med børnebørnene. Denne byvandring i børnehøjde fokuserer på, hvordan Silkeborg by opstod.
Turen starter ved Silkeborg Museum, hvorefter vi går via havnen til Papirfabriksområdet og slutter af på torvet.
Varighed ca. 1 time. Pris 30,- kr. via Mobile Pay til guiden.
Børn 1/2 pris ifølge med en voksen.
Forhåndstilmelding er ikke nødvendigt.

HOP & RUL
16. & 17. OKT 2025
ARENA MIDT, KJELLERUP
Glæd jer til to dage fyldt med sjov, leg og masser af energi, når Arena Midt forvandles til et kæmpe Hop & Rul-land i efterårsferien! Her finder du hoppepuder, rutsjebaner, klatrevægge og meget mere – der er aktiviteter for både små og store børn (og ja, de voksne må også være med)
Tag børn, børnebørn, en ven eller hele familien under armen og få en uforglemmelig dag sammen.
Terrasse Caféen holder åbent, så der er mulighed for en pause med lidt godt til ganen.
Entré pr. dag: 60 kr. pr. person (børn & voksne) Partoutbillet til begge dage: 100 kr. pr. person

WORKSHOP MED KARIN LYKKE FOR BØRN
17. OKT 2025
KUNSTCENTRET SILKEBORG BAD
Vi finder i fællesskab spændende vilde planter og andre sjove ting i parken ved KunstCentret, og tryller herefter plantemotiver og naturfund frem på papir ved hjælp af sollys! Ved at lægge de indsamlede objekter ovenpå akvarelpapir, der er imprægneret med en særlig blå-tryk emulsion, og lægge papiret ud i solen, ”fremkalder” vi et negativ af objektet. Ved gråvejr belyser vi vores cyanotypiaftryk under en UV-pære indendørs. Akvarelpapir præpareret med cyanotypi-opløsning indgår i workshoppen, 2 stk. pr. barn.
Begrænset antal: Højst 14 børn
Deltagerprisen på kr. 75 pr. barn inkluderer materialer.
Voksne, der ledsager børn til workshoppen, skal have indløst billet til KunstCentret.

SKAB TEKSTILCOLLAGER MED STINE LETH
18. OKT 2025
KULTURHUSET 1B
Vi skal lime, bruge saks og stofrester til at skabe de sejeste ophæng, som du kan tage med hjem.
Arrangementet er velegnet for alle, med voksenhjælp til saks og limpistol for de mindste.
Hver lørdag i foråret og efteråret inviterer vi familier ind i Kulturhuset 1B til kreative stunder for både børn og voksne. Her får I en fantastisk mulighed for at opleve kultur, møde andre familier og udforske kreative processer og kunsthåndværk – vejledt af professionelle kunstnere og kulturformidlere.
Arrangementet er gratis. Materialer stilles til rådighed for alle.
KREATID VOKSNE

SY-FÆLLESSKAB BOOMERANG POSER
13. OKT 2025
THEM-TOFTEBJERG BIBLIOTEK
SILKEBORG BIBLIOTEK
Om mandagen mødes en gruppe frivillige om symaskinerne på bibliotekerne i Them og Silkeborg og syr bæredygtige stofposer af overskuds- og genbrugsstof. Stofposerne har erstattet bibliotekets plastikposer.
Konceptet kendes internationalt som Boomerang Bags med opstart i Australien, der er en slags deleposer syet i genbrugsstof. De er designet til, at man kan tage en pose til sine bøger og lægge den tilbage igen næste gang, man er på biblioteket.
Det er ganske uforpligtende, og man behøver ikke komme hver gang.
Du behøver ikke være en haj til syning – der er nemlig både skabeloner og kyndig vejledning. Det er forholdsvist let at gå til for de fleste. Man må også gerne medbringe sin egen symaskine, men det er ikke et krav for at være med.

NATURE JOURNALING WORKSHOP
14. OKT 2025
KUNSTCENTRET SILKEBORG BAD
Nature Journaling workshop med kunstner Christina Blaabjerg. Nature journaling er en kreativ praksis, hvor du bruger ord, tegninger og andre metoder til at dokumentere dine observationer og tanker om den naturlige verden. Christina vil guide til hvordan man indfanger planterne og opbygger sin skitsebog. Først finder vi planter i parken hvorefter vi vender tilbage til KunstCentret og bearbejder dem i vores skitsebøger.
Deltagerpris: kr. 150 pr. person, 100 kr. for. SBV og Unge under 25 år. Prisen inkluderer materialer og adgang til KunstCentret.

NATURE JOURNALING WORKSHOP – DROP-IN
14. OKT 2025
KUNSTCENTRET SILKEBORG BAD
Nature journaling er en kreativ praksis, hvor du bruger ord, tegninger og andre metoder til at dokumentere dine observationer og tanker om den naturlige verden. Kunstner Christina Blaabjerg vil guide til hvordan man indfanger planterne og kan opbygge sin Nature Journal.
Pris: Alm. entré. samt udgift til materialer.

WORKSHOP MED KARIN LYKKE FOR VOKSNE
17. OKT 2025
KUNSTCENTRET SILKEBORG BAD
Medbring dine egne naturfund, eller gå på opdagelse i parken udenfor KunstCentret – find fx fjer, dyreknogler, vilde planter eller frøstande i parken. Vi eksperimenterer herefter med aftryk af dine fund i cyanotypi / blåtryk, dels i et simpelt ”mørkekammer”, hvor cyanotypi emulsionen påføres akvarelpapir, dels ved herefter at eksponere papiret med dine naturfund ovenpå, udendørs i sollys. Ved gråvejr eksponerer vi vores cyanotypiaftryk under en UV-pære indendørs. Akvarelpapir og cyanotypi-opløsning indgår i workshoppen, 3 stk. papir pr. deltager.
Deltagerpris: kr. 150 pr. person, 100 kr. for. SBV og Unge under 25 år. Prisen inkluderer materialer og adgang til KunstCentret
7 UDVALGTE: VIDEN, KUNST OG MUSEUM

SÆRUDSTILLING: SKELETTER BERETTER
ALLEREDE NU
MUSEUM SILKEBORG, HOVEDGÅRDEN
I udstillingen udstiller Museum Silkeborg skeletter fra den nyligt udgravede middelalderkirkegård i Virklund, fra Museo delle Mummie i Borgo Cerreto di Spoleto i Italien, fra Odense, Himmerland, Viborg og Aarhus. Med udgangspunkt i dem, fortælles om hvad skeletterne beretter om det levede liv.

NATURENS ØJE
FRA 20. SEP 2025
KUNSTCENTRET SILKEBORG BAD
Billedkunstner Karin Lykke viser en serie værker med mål som 1 x 3 m og 1 x 1,5 m. Hun har udført dem med en kombination af flydende tusch, akvarel og cyanotypi på papir og tekstil. Disse store papirværker sammenstiller hun med en række formatmæssigt mindre værker: Naturskitser, grafik, dekoreret keramik samt cyanotypi-aftryk af sine fund i naturen. Kunstnerens naturmotiver spænder fra rå landskabsabstraktioner til fine fuglefjer, afbildning af insekter, vilde planter m.m.

NATURA SPIRITUALIS
FRA 20. SEP 2025
KUNSTCENTRET SILKEBORG BAD
I Natura Spiritualis er skoven og rummene på Silkeborg Bad den store inspirationskilde. Så her handler det om storslåede rum, mystiske afkroge, store væltede træer med rødderne stikkende op og pegende på himlen.
Hvordan har de sære væsener det her i Silkeborg i efteråret 2025? Hvordan har vi mennesker det? Hvordan har naturen det?
Kunstnernes mål er, i KunstCentrets indre, at skabe et på én gang bizart og dragende univers, som synes at være groet naturligt og organisk frem uden menneskelig indgriben.

PARKVANDRING
15. OKT 2025
KUNSTCENTRET SILKEBORG BAD
Kom med på en guidet tur med vores skov- og parkmedarbejder, Martin Jensen, rundt i parken og skovområdet ved KunstCentret Silkeborg Bad, og oplev skulpturparken i sin efterårsdragt. Varighed: Ca. 1-1,5 time. Alm. entrépris.
Deltagerpris: kr. 150 pr. person, 100 kr. for. SBV og Unge under 25 år. Prisen inkluderer materialer og adgang til KunstCentret

FRØBOMBE DROP-IN VÆRKSTED
16. OKT 2025
KUNSTCENTRET SILKEBORG BAD
Kom og lav dine egne frøbomber. I forbindelse med udstillingen Naturens Øje sætter vi fokus på den sårbare natur. Kom og deltag i vores frøbombeværksted, så du kan lave små frøbomber, der kan berige biodiversiteten i din egen have.
Pris: Alm entré
Hvis I ønsker at deltage, så henvend jer i receptionen, der kan guide jer til værkstedet.

OMVISNING: NATURA SPIRITUALIS
18. OKT 2025
KUNSTCENTRET SILKEBORG BAD
Offentlig omvisning i udstillingen ”Natura Spiritualis”. En totalinstallation ved Noelia Mora Solvez, Jeppe Worning og Johannes Smed. Alm. entrépris
I Natura Spiritualis er skoven og rummene på Silkeborg Bad den store inspirationskilde. Så her handler det om storslåede rum, mystiske afkroge, store væltede træer med rødderne stikkende op og pegende på himlen.
Kunstnernes mål er, i KunstCentrets indre, at skabe et på én gang bizart og dragende univers, som synes at være groet naturligt og organisk frem uden menneskelig indgriben.

LITTERATUR OG TECH
15. OKT 2025
SILKEBORG BIBLIOTEK
Hvad gør teknologien ved os? Hvorfor skal vi snakke om den? Og hvilken rolle spiller den, når det kommer til vores planet, samfund og selvforståelse?
Det har både litteraturen og faglitteraturen udforsket, og denne søndag sætter vi dem begge i scene under overskriften ”Teknologi”.
Vi får besøg af forsker Kasper Hedegaard Shiølin, der er forfatter til Tænkepausen “Teknologi”. Han vil komme og gøre os klogere på videnskabens syn på teknologien. Han vil være i samtale med formidler Ida McDonald og repræsentere den videnskabelige indsigt i teknologi. I løbet af samtalen vil litteraturformidler Imone Kramer læse uddrag op af litterære værker, der udforsker brugen af teknologi, så vi også får litteraturens syn på emnet.
Efter samtalen med Kasper Shiølin og oplæsningerne ønsker vi at åbne diskussionen op omkring teknologi. Vi har derfor udviklet nogle dilemmaspil, der udfordrer jer til at tage stilling til, hvordan I vil bruge teknologien.
MUSIKALSKE OPLEVELSER

JUNCKER
10. OKT 2025
RAMPELYS, SILKEBORG
Juncker er kendt for sin skarpsindige poesi, musikalske nysgerrighed og evnen til at krybe helt ind under huden på lytteren. Han kan skrive overdrevent melankolsk og modløst, men også drømmende, håbefuldt og udforskende – hans tekster er altid spækket med flotte billeder og metaforer og han er aldrig bleg for at eksperimentere og udforske sig selv som kunstner.
Juncker brød første gang igennem med hittet ’Mogens og Karen’. Han ramte den danske folkesjæl med teksten om et nabopar, der trods deres tilforladelige navne nærede giftige bær og en gal hund i haven.

SOUVENIRS
10. OKT 2025
KEDELHUSET, SILKEBORG
Souvenirs er ubetinget det nordjyske band med flest pophits i baggagen, og med snart 30 år på landevejen følger der en vis erfaring. ”Han tog et Nattog”, “Jeg troed’ du var hos Mikael”, “Jeg hader Susanne”, ”I et Sommerhus”, ”Hannibal og Jerry”, ”Ned til Mormor”og mange flere. I et fænomenalt sammenspil mellem Nils Torp’s guitar og Klaus Pindstrup’s violin tager musikken konstant nye drejninger.
Det er ikke det rene pop, – der er puttet en del folkemusik, klassisk og tango i gryden, og det er både gamle og nye sange der bliver serveret.

JOHN MOGENSEN TRIBUTE
10. OKT 2025
LUNDEN, SILKEBORG
Når John Mogensen Tribute går på senen, leverer de en folkelig respektfuld hyldest til den savnede folkekunstner bulldozerpoet, John Mogensen, der gav os sange som: Så længer jeg lever, Der er noget galt i Danmark, Fut i fejemøget, Karl-Herman jeg, To mennesker på en strand, Nina Kære Nina, Sidder på et værtshus, Erik Oluf Andersen, Karl & Ann-Cathrin’, Ensomhedens Gade nr. 9 mange, mange flere.

THE DOG HOUSE CATS
15. OKT 2025
KEDELHUSET, SILKEBORG
Doghouse Cats er et 6-mands jump and jive orkester, der spiller musik fra 40erne og 50erne. De har med hatten på skrå, blankpolerede sko og en blæsergruppe skabt et band, der virkelig appellerer til dansefødderne. Doghouse Cats spiller numre som, “In The Mood”, “Shake Rattle and Roll”, “Just a gigolo”, “Dont Get Around Much Anymore” og mange flere. Med spilleglæde der kan mærkes langt ud i lokalet har Doghouse Cats allerede haft stor succes hos publikum og spiller såvel på klubber og spillesteder som til private arrangementer og i foreninger.

DOWNTOWN JULY
11. OKT 2025
KEDELHUSET, SILKEBORG
Downtown July er et band i traditionel forstand, bestående af fem meget forskellige personligheder – og du skal nok få dig en yndling. Udvalgt som en af de ti deltagere i KarriereKanonen 2025, med over en million streams og flere end 140 koncerter på spillesteder og festivaler i hele landet, er Downtown July en ustoppelig kraft. Et fællesskab, hvor man kan relatere til at livet er smukt, stærkt og hurtigt, men også at vi må kravle før vi kan gå.
At tage til en koncert med Downtown July er som at tage til en udvidet familiefødselsdag, hvor snapsen blev knappet op for to timer siden og følelserne nu vælter ud. Og lige der, hvor tilværelsen bliver sat på pause for en stund, bevæger vi os sammen som en og griner og græder af alle livets facetter. Smukke som grimme.

FOYERKONCERT: 3 X PIANO
12. OKT 2025
JYSK MUSIKTEATER, SILKEBORG
Med Elisabeth Holmegaard Nielsen, Lars Boye Jensen og Carl Ulrik Munch-Andersen
3 fremragende pianister. De spiller 6 hændigt, 4 hændigt og solo
Et meget underholdende, sjovt og alsidigt program.
Der er gratis adgang til koncerten. Husk dog at du skal hente din billet på hjemmesiden for at være sikret en plads.

C21
17. OKT 2025
RAMPELYS, SILKEBORG
19 års pause er endelig forbi, C21 er tilbage og klar til at fejre livet med sange, du ikke kan lade være med at synge med på. Dybt forankret i 2000’ernes popkultur fejrer C21 deres musikalske rødder i deres comeback, samtidig med at de skaber frisk, skarp og spændende ny musik.
David og Søren fanger i både tekst og musik hverdagens eventyr, fra de små øjeblikke til de livsbekræftende rejser. Publikum kan glæde sig til igen at opleve magien sammen med C21, når de tager ud i det ganske land og blandt andet besøger Rampelys. Med sig har de deres største hits fra 00’erne krydret med nye pophymner, der er skabt fra hjertet og klar til hitlisterne.

RASMUS NØHR
17. OKT 2025
KEDELHUSET, SILKEBORG
For 25 år siden traskede Rasmus Nøhr ind på Mermaid Records kontor i hjertet af København med sin guitar og en håndfuld sange i en papkasse. På få øjeblikke tryllebandt han alle de ansatte med sine sange om kærlighed, og derefter tryllebandt han resten af Danmark med sit kæmpestore talent.
Sidenhen har han udgivet et hav af radiosingler og har været en af de flittigst spillede danske artister på Danmarks Radio.
Rasmus Nøhr er en vaskeægte spillemand og globetrotter.
Bedst som du har placeret ham på en af livets hylder, tager han på opdagelsesrejse i livet, og ud af disse rejser kommer de smukkeste mest inderlige sange om kærlighed og savn. Efter nogle år på endnu en af disse opdagelsesrejser, er Rasmus Nøhr i 2025 klar med et helt nyt album, og derefter er det Tid til Mirakler LIVE på Kedelhuset.

HENNING MUNK & PLUMPERNE
18. OKT 2025
KEDELHUSET, SILKEBORG
Lad dine ører lede dig gennem en serie af standards, evergreens og jazzklassikere inspireret af bl.a. Sidney Bechet. Alt dette spillet med swingende drive og overstadighed. Orkesterleder Henning Munk Plum spiller med de samme gode håndplukkede og trofaste medmusikanter, og sammen vil de lede en odysse gennem et århundredes standards, blues og ballader.

THE BLUESANOVAS
18. OKT 2025
RAMPELYS, SILKEBORG
Når man taler om blues “made in Germany”, kan det kun betyde The Bluesanovas.
I de senere år har kvintetten – som begyndte med at spille blues i 2015 – opnået status som et absolut live insider-tip – og har været i stand til at overbevise både fans og kritikere – om deres retrostil i Tyskland og ude i Europa.
Deres gode ry gik forud for de tre gange “German Blues Award” -vindere, og det er derfor næppe overraskende, at ingen ringere end Eric Clapton valgte de fem Münster-indfødte til sin 2022 tyske turné som support.
Med deres to albums udgivet indtil videre og en EP – som de indspillede og producerede i det legendariske Sun Studio i Memphis – kan de fem unge tyske blues traditionalister trække på republikkens store scener og bevise, hvad blues “made in Germany” er i stand til: musik, der straks går fra ørene direkte ned i fødderne.

MUSICAL: JORDENS SØJLER
18. & 19. OKT 2025
JYSK MUSIKTEATER SILKEBORG
Silkeborg er affyringsrampe for en verdensomspændende relancering af musicalen Jordens Søjler. Dette scoop for Jysk Musikteater er blevet muligt efter forhandlinger med de kreative kræfter, der stod bag publikumssuccesen på Østre Gasværk i 2016.
Handlingens omdrejningspunkt er opførelsen af en stor katedral i den fiktive engelske by Kingsbridge. Her flettes fire hovedpersoners særdeles farverige skæbner ind i hinanden med det ene dramatiske højdepunkt efter det andet. Hovedpersonen er prior Philip – som i Jysk Musikteaters opsætning bliver spillet af den prisvindende danske musicalperformer Lars Mølsted.
Historien er fyldt med intriger, ambitioner, grådighed og kærlighed i middelalderens England, hvor størstedelen af befolkningen lever i fattigdom, og hvor konger, jarler og biskopper styrer landet med hård hånd.
På Jysk Musikteater glæder vi os til endnu engang at vise publikum fra hele landet, at et mindre teater i provinsen kan være med helt i front i forhold til musicalgenren, og vi er stolte af at lægge hus til urpremieren, som forhåbentlig fører til mange flere opsætninger rundt omkring i verden.