Det sker i

Silkeborg

Når du går på Silkeruten, får du rig mulighed for at opleve et bredt udsnit af alt det, som Silkeborg, og statsskovene omkring, har at byde på. Du kommer igennem et landskab, der hele tiden skifter fra sø til skov, og så tager ruten dig forbi mange af byens store kulturinstitutioner.

Silkeruten er en 12 km lang Natur-, Kultur- og Oplevelsessti, der omkranser det centrale Silkeborg. Ruten er udviklet i samarbejde med Naturstyrelsen, der også står for at udbedre stien og sikre farbarheden.

Den særlige kombination af by og natur, tiltrækker besøgende fra nær og fjern for at opleve naturen omkring Silkeborg. Enten i den dybe ro, eller som aktiv i naturen.

Kunst- og Kulturoplevelser langs med ruten

Forhåbentlig får du undervejs endnu mere lyst til at gå opdagelse i de områder, som Silkeruten går igennem. Her kan du også fordybe dig i de kunst- og kulturoplevelser, som du finder på din vej.

Oplevelser på ruten

Fakta om Silkeruten

  • Silkeruten er en 12 kilometer lang gang- og løberute hele vejen rundt om Silkeborg midtby.
  • Ruten byder på flotte udsigter, kuperet terræn, skiftende natur og spændende kulturinstitutioner.
  • Der etableres tre såkaldte ’startsteder’ – ét på Odden, ét på P-pladsen ved Ørnsø og ét i Indelukket, hvor man kan parkere. Her vil der ligeledes blive opsat information om rutens forløb og seværdigheder undervejs.
  • Ruteforløbet vil blive markeret med piktogrammer på pæle efter Naturstyrelsens skiltekoncept.
  • Naturstyrelsen vil udbedre stien omkring Ørnsø og Lysbro for at øge farbarheden. I perioder hvor vandstanden bliver for høj omkring Ørnsø, forslås en alternativ rute langs Herningvej.
  • Der udvikles en digital platform for ruten, der udover selve rutebeskrivelsen, giver et overblik over de natur- og kulturperler, som ruten forbinder eller knytter an til.

Silkeborg bugner af oplevelser: