Det sker i

Silkeborg

Nu er det tid til de store sceneoplevelser i efteråret. Silkeborgs kultur og kunstliv bugner af spændende oplevelser, som bare venter på, du kigger forbi. I denne sæsonguide har redaktionen samlet inspiration til dig, vennerne og familien, som giver lidt ekstra krydderi i hverdagen.

Programmet bliver opdateret løbende. Vær opmærksom på, at flere af aktiviteterne kræver tilmelding og evt. betaling.

Er du interesseret i noget bestemt? Hop direkte til for børn, foredrag, musik, comedy, teater og andre forestillinger, nye udstillinger, andre oplevelser eller film og livestreaminger.

FOR BØRN


DET’ FOR BØRN

ALLEREDE NU
SILKEBORG MUSEUM HOVEDGÅRDEN


Børneformidlingen på Hovedgården har gennem de sidste mange måneder arbejdet på udstillingen ”Thors rejse til Udgård”.

Udstillingen byder jer velkommen til en verden, hvor et glimt af den førkristne religion i Danmarks jernalder og vikingetid præsenteres.

HALLOWEENWORKSHOP OG PERLEMAGI I KULTURHUSET 1B

25. OKT 2025
KULTURHUSET 1B


Hver lørdag i foråret og efteråret inviterer vi familier ind i Kulturhuset 1B til kreative stunder for både børn og voksne. Her får I en fantastisk mulighed for at opleve kultur, møde andre familier og udforske kreative processer og kunsthåndværk – vejledt af professionelle kunstnere og kulturformidlere.

Arrangementet er gratis. Materialer stilles til rådighed for alle.

(U)HYGGELIG HALLOWEEN WHOPSHOP MED COLLAGERIET

26. OKT 2025
BYENS HUS I THEM


Til denne fantasifulde Halloween-workshop kan både børn og voksne være med til at klippe, klistre og skabe alt fra flagermus og spøgelser til grinende græskar.

Glæd jer til nogle timer fyldt med grin, gys og (u)hygge.

ÆGGEBAKKEDYR I KULTURHUSET 1B

1. NOV 2025
KULTURHUSET 1B


Hver lørdag i foråret og efteråret inviterer vi familier ind i Kulturhuset 1B til kreative stunder for både børn og voksne. Her får I en fantastisk mulighed for at opleve kultur, møde andre familier og udforske kreative processer og kunsthåndværk – vejledt af professionelle kunstnere og kulturformidlere.

Arrangementet er gratis. Materialer stilles til rådighed for alle

JUNIORKREA // KERAMIKWORKSHOP MED SORTE NEGLE

9. NOV 2025
BYENS HUS, THEM


Form, rul, ælt – og slip kreativiteten løs, når vi får

besøg af Sorte Negle til denne omgang JUNIORKREA.

I får en klump ler til deling og kan udforske spændende modellerings-metoder, når Line og Majken fra Sorte Negle guider jer hele vejen.

JUNIORKREA er fra mellemtrinet og op.

ULVESØNDAG

9. NOV 2025
SILKEBORG BIBLIOTEK


Vi læser en sjov og hyggelig historie om en ulv, går på skattejagt rundt i biblioteket på jagt efter den vilde ulv og laver flotte ulvemasker ved krea-bordene. 

Undervejs kan I også smage på ulvens livret. Kan I mon gætte, hvad det er? 

Som noget helt særligt kan I også komme helt tæt på en vaskeægte (udstoppet!) ulv. 

Arrangementet er særligt henvendt til børn mellem 4 og 9 år men alle er naturligvis velkomne. Man kan bare droppe forbi, men vi læser ulvehistorien højt klokken 10.15.

FOREDRAG


MUSIKFOREDRAGET HURRA FOR HALFDAN MED HELGE TEGLGÅRD

20. OKT 2025
MEDBORGERHUSET LUNDEN


Cand. mag. i musik, højskolelærer ved Rude Strand Højskole, Helge Teglgård, holder musikforedraget: ”Hurra for Halfdan”. Herefter Silkeborg Højskoleforenings årlige generalforsamling. Dagsorden fremgår af vedtægterne.

HORRORENS HEALENDE KRAFT – GYS OG GRU GALORE

21. OKT 2025
SILKEBORG BIBLIOTEK


I dette foredrag giver ph.d. Mathias Clasen, frygtforsker fra Recreational Fear Lab ved Aarhus Universitet, et indblik i den nyeste forskning i horror og rekreativ frygt.

Han forklarer, hvorfor de fleste af os elsker et godt gys – og hvordan gys kan styrke vores psyke og gøre os bedre rustet til at håndtere hverdagens stress og kriser.

HELLE HELLE OM HEY HAFNI

22. OKT 2025
SILKEBORG BIBLIOTEK


Oplev Helle Helle i samtale med formidler Britt Skjoldborg om romanen “Hey Hafni” fra 2025.

“Hey Hafni,” er en fortsættelse af “Hafni fortæller” fra 2023, og i romanen følger vi hovedpersonen til England

Der bliver mulighed for at købe bogen og få den signeret.

BISKOPPEN, KONGEN OG TYVEN – PÅ BESØG PÅ SILEKBORG SLOT

27. OKT 2025
MUSEUM SILKEBORG, HOVEDGÅRDEN


Hør historiker Jakob Ørnbjerg fortælle om livet på Silkeborg Slot i 1500-1600-tallet.

I dette foredrag vil vi skrue tiden tilbage og se nærmere på historien om det ældste Silkeborg. Her er det ikke en by, men derimod et slot ved navn Silkeborg, der skal fortælles om.

GUDENÅEN I FORTID OG FREMTID

28. OKT 2025
SILKEBORG BIBLIOTEK


Skipper Anders Gylliam tegnede i 1736 et detaljeret kort over Gudenåen fra Randers til Mossø. Kortet var meget præcist og viste bl.a. dybder og strømforhold.

Biolog og seniorspecialist ved WSP, Nicolaj Thomassen, har været med til genfinde og digitalisere Gylliams gamle kort. Kom med til en spændende aften, når han gæster Silkeborg!

HARRY POTTER MED NYE BRILLER

29. OKT 2025
SILKEBORG BIBLIOTEK


I dette foredrag tager idéhistoriker og Harry Potter-nørd Louise Rognlien et dybdegående kig på bogseriens univers og relaterer det til dagsaktuelle emner som køn, klasse og race.

Siden udgivelsen af “Harry Potter og De Vises Sten” har drengen med lynar i panden taget både børn og voksne med storm, og bogserien regnes som en hjørnesten i moderne ungdomslitteratur. Er det blot en ungdomsbog om magi, eller kan den læses som et prisme, der reflekterer vores tid?s 

ANDERS WELLER OG BØGERNE – NÅR MÆND LÆSER

2. NOV 2025
SILKEBORG BIBLIOTEK


To mænd, fire bøger og god tid!

Anders og Frederik har udfordret hinanden med to bøger hver. Hvilke læseoplevelser har det givet dem? Hvad lægger de hver især vægt på i en god bog? Og hvorfor er det vigtigt for dem at læse?

Samtalen tager sit afsæt i bøgerne “Sandsynligvis” af Richard Russo, “Pakket” af Monika Helfer, “The Horse” af Willy Vlautin og “Vi er fem” af Mathias Faldbakken.

RACHEL RÖST – NÅR LITTERATUREN HELER PSYKEN

4. NOV 2025
SILKEBORG BIBLIOTEK


Denne aften vil Rachel Röst fortælle om litteraturens helende kraft, særligt hvad litteraturen har gjort for hende selv, da hun fx. var selvmordstruet, og en psykiater udover medicin også anbefalede at læse en bog.

For Rachel Röst har den røde tråd i hendes liv altid været bøgerne. Hun har været omgivet af dem. Læst og formidlet dem. Doneret dem. Skabt dem

Rachel Röst er forfatter og mønsterbryder. Foredragsholder og social entreprenør. Hun er cand. mag. i litteraturvidenskab og forfatter til romaner og børnebøger. Desuden er hun stifter af foreningen Læs for Livet, som kæmper for, at anbragte børn vokser op med bøger.

GENERATIONSKLØFTEN – FOREDRAGMED MARTIN LIDEGAARD

5. NOV 2025
THORNING FORSAMLINGSHUS


Novembers foredragsholder er politisk leder for Radikale Venstre og forfatter til bogen Generationskontrakten, Martin Lidegaard.

Martin Lidegaard giver et radikalt bud på, hvordan vi med en ny generationskontrakt kan gennemføre en afgørende fornyelse af dansk politik og de gamle partier. Tiden kræver, at vi tør smide vores gamle ham og trække i en ny, hvis vi vil fremtidssikre Danmark. Trods tidens udfordringer, mener han, at vi som samfund kan løse de udfordringer, vi står over for, og dermed sikre et endnu bedre liv og et endnu bedre samfund for både de nuværende og kommende generationer.

LIVSHÅB – SAMTALE OM KUNSTENS REGENERATIVE KRAFT MED JEPPE HEIN OG CHRISTIAN KORTEGAARD MADSEN

6. NOV 2025
MUSEUM JORN


Kom til en veloplagt samtale om kunstens regenerative kraft med Jeppe Hein og museumsdirektør Christian Kortegaard Madsen på Museum Jorn 

RO PÅ – ET FOREDRAG OM STRESS

10. NOV 2025
ARENA MIDT, KJELLERUP


RO på Stress kan ramme os alle – midt i småbørnskaos, et aktivt seniorliv eller når vi vil være noget for både andre og os selv. Pernille Burø kender du måske fra undervisning eller behandling her i området – og nu inviterer hun og Arena Midt til et foredrag, hvor vi sammen ser på:- Krop-psyke sammenhæng og stress – Konkrete redskaber til at opdage og forebygge stress – Hvad man kan gøre, når det allerede er blevet for meget? For travle forældre, aktive ældre – og dig, der er nysgerrig eller bekymret, for dig selv eller en pårørende.

MUSIK


HUSH KIRKETOUR

22. OKT 2025
MARIEHØJ KIRKE


Efter forårets succesfulde albumturné Fading Into Golden Tour hvor Hush har besøgt 30 spillesteder med stort band, Annoncerer de nu en helt anderledes turné.

Dette efterår træder den populære danske duo ind i kirkernes stemningsfulde mørke og spiller helt akustisk, kun de to. Toruen bringer dem blandt andet til Silkeborg og Mariehøj Kirke.

KLAVERKONCERT: MINDESVÆRKER

22. OKT 2025
KUNSTCENTRET SILKEBORG BAD


Onsdag d. 22. oktober kan I opleve pianisten Ramez Mhaanna når han giver koncert i forbindelse med projektet ‘Mindesmærker’.

Anledningen er 80-året for Danmarks befrielse, og formålet er sammen med Røde Kors, Arbejdsgruppe Gunnar Berg og lokale kulturinstitutioner over hele landet at sætte fokus på musikkens og kunstens betydning for mennesker på flugt.

5 X VUUST – SANGE AF SEBASTIAN

23. OKT 2025
THEM BIBLIOTEK OG MEDBORGERHUS TOFTEBJERG


De fem medlemmer af familien Vuust fortolker den danske sangskriver Sebastian i et jazzet format, i en hyldest til de sange, som de alle har en langvarig kærlighed til.

De fortolkninger af de kendte sange, som vi får at høre, er inspireret af Sebastians originale musik og de musikere, der har spillet med ham gennem årene. Vi kommer blandt andet til at høre sange som ”Du er ikke alene”, ”Stilhed før storm”, ”Romeo”, ”Vårvise” og ”Rose”

MOONJAM PÅ GL. SKOVRIDDERGAARD

24. OKT 2025
GL. SKOVRIDDERGAARD


Moonjam fejrede 40 år som live-band i 2024! Det danske pop-rock-orkester blev skabt i 1984 af brødrene Morten og Rasmus Kærså og har siden skabt ikoniske hits som Sarai.

Nu er de klar til at give den gas på Gl.Skovridergaard og vi håber I vil spise og synge samt danse med os!

PAULINE

24. OKT 2025
KEDELHUSET


Med ny musik tilføjet til sit allerede imponerende katalog og en urokkelig passion for at skabe fællessang på tværs af landets spillesteder, gør Pauline sig klar til at tage på sin Fuld Opløsning-tour, der også rammer Kedelhuset i Silkeborg.

Pauline fortryller med sit ærlige tekstunivers og sine sange, der rammer direkte i hjertekulen.

GIRL RIOT NIGHT ★ A MESS + GOING FOR THE ONE

25. OKT 2025
RAMPELYS


Vi hylder ‘female attitude’ med en rendyrket GIRL RIOT aften med to af de stærkeste Girl-Power navne på den danske scene netop nu: A Mess og Going for The One.

KRISTIAN JØRGENSEN OG JACOB FISCHER QUARTET

25. OKT 2025
KEDELHUSET


Kristian Jørgensen og Jacob Fischer har spillet sammen siden de mødte hinanden for første gang i 1987 som 20-årige. Der gik ikke lang tid før anmeldere og publikum opdagede, at der var noget særligt på spil mellem de to mestre på henholdsvis violin og guitar.

I Silkeborg kan vi glæde os til at høre dem med to af de ypperste rytmefolk på jazzscenen, bassisten Matthias Petri og trommeslageren Morten Ærø.

NÆTTERNES MÅNE

26. OKT 2025
KUNSTCENTRET SILKEBORG BAD


Kom og oplev Jon Døssing Bendixens nykomponerede korværk Nætternes Måne. Musikken er inspireret af månens tidløse betydning for menneskeheden. Fra oldtidens myter til den moderne verden har månen været vores spejl – et symbol på forbundethed på tværs af tid og sted.

Værket inviterer publikum ind i en refleksion over naturens sammenhængskraft og vores plads i universet.

NANNA LARSEN OG IVAN PEDERSEN

29., 30., 31. OKT 2025
JENS BÆKS GÅRD, FUNDER KIRKEBY FORSAMLINGSHUS, DEN GAMLE BIOGRAF


Ivan Pedersen: En sand legende i musikbranchen med næsten 1 mio. solgte albums i Danmark, albumudgivelser i mere end 40 lande, 8 danske Grammynomineringer, og placering på den amerikanske hot 100 Billboard-chart, plus et kæmpe bagkatalog – møder Nanna Larsen, singer-songwriter, med 3 selvskrevne solo-albums bag sig, en kvinde der, som kvalitetssøgende skabende, har opnået flere hits på Japans Billboard-chart og andre asiatiske markeder, hvor kun Michael Learns to Rock har haft flere blandt danske kunstnere

Mød de to sammen med deres band, når MusikRampen bringer ud.

29. okt. i Bryrup, 30. okt. i Funder Kirkeby og 31. okt. i Kjellerup

KONCERT MED OPUS ZOO – EN TRÆBLÆSERKVINTET I SÆRKLASSE

29. OKT 2025
SILKEBORG KIRKE


Siden 2013 har blæserkvintetten Opus Zoo begejstret publikum med sin legende energi og sit musikalske overskud. De fem musikere – Kristina Ersson (fløjte), Andreas Fosdal (obo), Søren-Filip Brix Hansen (klarinet), Lars Mathiesen (fagot) og Thorbjørn Gram (horn).

DUO UTROLIG

30. OKT 2025
TOFTEBJERG – THEM BIBLIOTEK OG MEDBORGERHUS


fokus på den gode melodi, sammenspillet, energien og kærligheden. Der er lagt i ovnen til en varm og skøn aften med både humor, spontanitet og gode fortællinger, når de to festlige og erfarne herrer lukker op for posen.

Jan Harbeck er en af landets mest efterspurgte saxofonister, kendt for sin bløde klang og udadvendte spillestil. Både indenfor blues og jazz er hans tenorsax på hjemmebane.

Her møder vi ham sammen med den eminente trommeslager Janus Templeton, som med sin gode energi og store musikalitet er et fænomen på den danske jazzscene.

AKSGLÆDE

31. OKT 2025
RAMPELYS


Siden sin debut i 2016 har Jacob Aksglæde markeret sig som en toneangivende dansk popkunstner. Med sit imponerende bagkatalog bestående af fire EP’er og to album, skaber han – som han selv formulerer det – digte som man kan danse til. Med numre som Giv Lys Igen, PromilleRomantikken, Næste Sommer, Fantomfølelser og senest Dem Der Forsvandt, har Aksglæde ramt en nerve i den danske musikscene.

GN’R TRIBUTE

31. OKT 2025
KEDELHUSET


Når danske GN’R TRIBUTE går på scenen for at hylde originalerne, er du ikke i tvivl om, at dette band virkelig elsker musikken! GN’R TRIBUTE giver en fuldstændig autentisk oplevelse af Axl, Slash og co., og alle de kendte klassikere bliver taget under kyndig og kærlig behandling.

Hvis du lukker øjnene kan du ligefrem mærke suset fra Hollywood og fans er ikke blege for at sammenligne GN’R TRIBUTE med originalerne, da de var på toppen!

BOURBON STREET JAZZBAND

1. NOV 2025
KEDELHUSET


En præsentation af dette orkester er næsten overflødigt. De har i mere end 60 år med rette kunnet kalde sig byens jazzambassadører og har spredt god swingende jazzmusik ud over det ganske land og langt udover landets grænser. 

Finn Odderskov (sax, cl), Per Jegbjerg (trb), Gunnar Lautrup (trp), Jens Nørholm (pn), Jesper Bjarnesen (bj, g, voc), Jørgen Nielsen (b), Heine Hot Poulsen (dr).

KONCERT I ‘NATURA SPIRITUALIS’

1. NOV 2025
KUNSTCENTRET SILKEBORG BAD


Johannes Smed er lydkunstner, komponist og musiker og medvirker i udstillingen “Natura Spiritualis” på KunstCentret Silkeborg Bad. Han vil spille en koncert på det helt specielle lydanlæg, der er indbygget i udstillingen med udgangspunkt i udstillingens tekniske muligheder. Han vil demonstrere og fortælle om skabelsen af de forskellige lydværker og lyddele i udstillingen.

ALLES STEMMER SYNGER

2. OKT 2025
KEDELHUSET


Gratis sangfest for unge
Drømmer du om at være en del af noget større? Går du og mangler et rummeligt fællesskab hvor der er plads til alle? Så har du nu chancen for at deltage i sangfest på Kedelhuset Silkeborg, helt gratis. 

KONCERT MED VIBYKORET

2. NOV 2025
KUNSTCENTRET SILKEBORG BAD


Vibykoret er i fuld gang med at øve blandt andet Seasons af Ola Gjeilo til en stemningsfuld koncert på Kunstmuseet Silkeborg Bad.

Koncerten “Naturens tid, tidens natur” kredser om samspillet mellem tid og natur – hvordan naturen forandrer sig og hele tiden fornyer sig selv. Vibykoret synger musik af både nordiske og engelske komponister, der smukt skildrer årstidernes skiften, livets cyklus og naturens eftertænksomme skønhed

CALBY TRIO

5. NOV 2025
RAMPELYS


Det bliver både nærværende og musikalsk eksplosivt, når Calby tager på efterårstour i 2025 med helt nyt trio-koncept. Her vil man kunne opleve den anmelderroste soulsanger, når han ovenpå sin udsolgte solo-tour, endnu engang går nye veje og tager publikum med på en musikalsk rejse helt tilbage til rødderne med unikke koncerter som bygger på fra start til slut. 

Nu kan Calby løfte sløret for en række koncerter i efteråret 2025 – denne gang som trio, i et anderledes og udfordrende koncept, som tager tingene tilbage til rødderne.

SIGURD BARRET & THE CIGARS

6. NOV 2025
KEDELHUSET


Sigurd Barretts legendariske swingorkester, der i perioden 1991-2010 spillede overalt i Danmark, Norge, Sverige og Finland på jazzfestivaler og i klubber, vender tilbage!

Selv om rygepolitikken er anderledes i dag, så antallet af osende cigarer nok bliver lidt mere afdæmpet, vender den folkekære Sigurd tilbage med sit forrygende swingjazzband, som begejstrer publikum i alle aldre. 

Oplev swingjazz på allerhøjeste niveau i selskab med en række af landets ypperste musikere på Kedelhuset i Silkeborg!

LOVELESS BLUE JAZZ QUINTET

6. NOV 2025
TOFTEBJERG – THEM BIBLIOTEK OG MEDBORGERHUS


Blues og jazz’en er 6. november landet i Them, hvor James Loveless – bl.a. kendt fra prisvindende Shades of Blue og koncerter med sønnen, Shaka Loveless – optræder med et storswingende hold bestående af Niels Mathiasen, sax – Kristian Fogh, piano – Jørgen Nielsen, bas og Jens Kristian Dam, trommer. Alle garvede musikere kendt fra bandsammenhænge som fx Gnags, Lars Lilholt, Mike Andersen, HP Lange, Frimer Band og Bourbon Street Jazz Band. Kig eventuelt på bandets egen side, hvis du er nysgerrig på hvordan det lyder. 

JULIAN MARABOTO ★ GASTROKONCERT I ESKAEN

7. NOV 2025
VIRKLUND FRITIDSCENTER


ESKAE’s gastro koncerter er et spil for alle sanser – hvor mad, ædle drikke, historier og musik smeltes uhøjtideligt sammen fra aftenens udvalgte tema. Denne aften er temaet Mexico med buffet og intim koncert med selveste Julian Maraboto fra Vera Cruz i Mexico.

Koncerten kommer til at foregå i et intimt og akustisk setup. Der vil inden koncerten blive anrettet buffet i salen inspireret af aftenens musikalske tema og i baren kan købes vin, drinks og øvrige drikke.

ABBA MED MILLING OG MOLBECH

7. NOV 2025
JYSK MUSIKTEATER


Nu føjes der et nyt kapitel til rækken af shows med temaet “historien bag musikken du elsker”, hvor Henrik Milling og Nicolai Molbech graver sig ned i musikhistoriens allerstørste navne.

Denne gang bliver legendariske Abba taget under kærlig behandling og du får hele fortællingen om den enorme indflydelse de fik med deres unikke blanding af pop, rock og disco. Milling & Molbech tager publikum med til den fascinerende tid, hvor bandet opsteg fra ukendt svensk popband til ukronede majestæter af hitlisterne. Selv i dag, 40 år efter deres oprindelige brud, er ABBA et af verdenshistoriens største musiknavne.

Historien bliver som altid bakket op af et suverænt band og pakket ind i de vildeste lydeffekter og visuals.   

KUNDO

7. NOV 2025
KEDELHUSET


Med et udsolgt Store VEGA, millionstreams og et album, der balancerer mellem rå følelser og eftertænksomhed, tager Kundo nu sit debutalbum 24 med ud i hele landet. 7. november rammer han Kedelhuset i Silkeborg med et liveshow, der både samler og udfolder albummets stemninger.

Live er Kundo intens, ærlig og til stede. Med band og stærke visuelle elementer skaber han en koncertoplevelse, hvor publikum bliver inviteret helt tæt på hans univers – et univers, der både hylder tvivlen, fejlene og det håb, der gemmer sig i overgangen mellem ungdom og voksenliv.

KLEZMOFOBIA – WORLD I VERDENSKLASSE

8. NOV 2025
RAMPELYS


Kulturformidlingen præsenterer med stolthed selveste Klezmofobia · verdensklasse urban og dirty klezmer/balkan musik med den ubestridte klezmerdronning, Channe Nussbaum i front. Klezmofobia slog igennem lydmuren, da debutpladen Tantz! vandt en Danish Music Award og solgte platin på verdensplan. 

Musikken favner uimodståelig kædedans, punket energi og skønne ballader, der bringer lyteren med på en drømmende flyvetur i Østeuropas græsklædte bjerge og dale.

KIRA MARTINI QUINTET

8. NOV 2025
KEDELHUSET


Kira Martini har de seneste år vokset sig til en stærk stemme indenfor vokal-jazzen, og har hurtigt lagt sig blandt toppen af vokalister på den danske jazzscene. Hun er en anerkendt og travl musiker, som er at finde på både de inden- og udenlandske scener, med sit varierede repertoire, ærlighed og inderlighed.

Repertoiret er sprudlende alsidigt og indeholder både fortolkninger af jazzstandards, egne kompositioner, brasilianske perler fra Kira’s tid bosat i Brasilien og skandinaviske folkemelodier. Med sin klangfulde stemme formår hun med både lethed og dybde at komme vidt omkring, og hun har med sit nærvær og varme vundet mange hjerter blandt publikum og anmeldere.

MILONGA MED BANDONEGRO

8. NOV 2025
MEDBORGERHUSET LUNDEN


Kom til et brag af en Milonga når orkesteret Bandonegro kommer og spiller i Lunden i Silkeborg

Imellem sættene vil vores egen Dj Jørgen Henriksen trylle skønne tanda’er frem med klassisk tangomusik med et twist.

Vi glæder os til, at kunne byde alle velkommen til en fantastisk aften med skøn musik og dans

For dig der ikke danser tango: Du er velkommen til, at komme og se danserne og nyde den argentinske musIK  

NEIGHBOURS

9. NOV 2025
JYSK MUSIKTEATER


Det jyske band Neighbours kan i efteråret 2025 og foråret 2026 opleves landet over! I det akustiske hjørne – helt på samme måde, som bandet gennem mange år har optrådt i det gamle tømrerværksted, nu Restaurant Galleriet i Mariehaven hos Helge Engelbrecht i Ansager. Her har Neighbours siden starten i 2004 spillet tæt ved 500 koncerter “i det akustiske hjørne.

Neighbours er grundstammen i det store sommersangsorkester Neighbours & Friends, som især kendes fra Mariehaven.

COMEDY


CARSTEN ESKELUND – MOD MENNESKE!

23. OKT 2025
KEDELHUSET


Slut med at fedte!  

Siden mødet med publikum ved seneste turné er nye erkendelser kommet til. De skal deles, og så er et nyt show nødvendigt.

Men nu sættes noget i bevægelse! Efteråret ’25. Vil du være med? Hvem ved, om der også ligger et frigørende øjeblik til dig når Carsten Eskelund, en komiker der aldrig tager den lige vej, går på scenen.

HUXI BACH – UFATTELIGT

30. OKT 2025
KEDELHUSET


‘Ufatteligt’ bliver Huxi Bachs 7. one-man show og vil som altid være en knivskarp kombination af satire og tankevækkende humor. Med sin velkendte evne til at blande humor og samfundskritik leverer Huxi, udover sine one-man shows, satire-TV på DR2 i ‘Ugen Plus Det Løse’, doku-satire til TV2 i ‘Huxi & Konspirationsteorierne’, radiosatire til P1 i ‘Ugen Forfra’ og ikke mindst den populære podcast ‘Ubegribeligt’.

BRIAN MØRK – ENDNU LÆNGERE OVER GRÆNSEN

8. NOV 2025
KEDELHUSET


Brian Mørk er tilbage med sit mest grænseoverskridende show til dato: “Endnu længere over grænsen”.
 

Dette standup-show kommer til at gå over stregen af, hvad der er tilladt at sige i Danmark. Med en blanding af skarpe jokes, provokation og tankevækkende satire, tager Brian Mørk fat på ytringsfrihed, krænkelseskultur og humorens rolle i et moderne demokrati.

Med “Endnu længere over grænsen” viser Brian Mørk, hvorfor humor er et afgørende våben mod frygt og et fundament for den frie debat. Dette er satire i sin reneste og mest rå form – en provokation og en kærlig opfordring til refleksion.

TEATER OG ANDRE FORESTILLINGER


MUSIKDRAMATIK: EN STRØM AF TONER

20. OKT 2025
JYSK MUSIKTEATER


En musikdramatik forestilling om Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsen i samarbejde mellem Hakkehuset og Klassisk4.

MUSICAL: JORDENS SØJLER

FORESTILLINGER FRA 18. OKT 2025
JYSK MUSIKTEATER


Jysk Musikteater præsenterer helt ny musicalversion af Ken Folletts globale bestseller om skurke og helte i middelalderens England.

Historien er fyldt med intriger, ambitioner, grådighed og kærlighed i middelalderens England, hvor størstedelen af befolkningen lever i fattigdom, og hvor konger, jarler og biskopper styrer landet med hård hånd.

HVORFOR KOGER BARNET I POLENTAEN?

29. OKT 2025
KEDELHUSET


Den ydre fortælling beskriver en cirkusfamilies flugt fra Ceausescus diktatur i Rumænien og hvordan man overlever som politisk flygtning. Sideløbende er der en indre fortælling om hvordan et barn overlever i en total dysfunktionel cirkusfamilie. Teater Katusha sætter fokus på emner, der relaterer til vores nutid, ved at hente erfaringer fra fortiden – for at blive klogere på fremtiden. 

NYE UDSTILLINGER


SÆRUDSTILLING: SKELETTER BERETTER

ALLEREDE NU
MUSEUM SILKEBORG, HOVEDGÅRDEN


I udstillingen udstiller Museum Silkeborg skeletter fra den nyligt udgravede middelalderkirkegård i Virklund, fra Museo delle Mummie i Borgo Cerreto di Spoleto i Italien, fra Odense, Himmerland, Viborg og Aarhus. Med udgangspunkt i dem, fortælles om hvad skeletterne beretter om det levede liv.

NATURENS ØJE

ALLEREDE NU
KUNSTCENTRET SILKEBORG BAD


Billedkunstner Karin Lykke viser en serie værker med mål som 1 x 3 m og 1 x 1,5 m. Hun har udført dem med en kombination af flydende tusch, akvarel og cyanotypi på papir og tekstil. Disse store papirværker sammenstiller hun med en række formatmæssigt mindre værker: Naturskitser, grafik, dekoreret keramik samt cyanotypi-aftryk af sine fund i naturen. Kunstnerens naturmotiver spænder fra rå landskabsabstraktioner til fine fuglefjer, afbildning af insekter, vilde planter m.m.

NATURA SPIRITUALIS

ALLEREDE NU
KUNSTCENTRET SILKEBORG BAD


I Natura Spiritualis er skoven og rummene på Silkeborg Bad den store inspirationskilde. Så her handler det om storslåede rum, mystiske afkroge, store væltede træer med rødderne stikkende op og pegende på himlen.

Kunstnernes mål er, i KunstCentrets indre, at skabe et på én gang bizart og dragende univers, som synes at være groet naturligt og organisk frem uden menneskelig indgriben.

LIVSANGST

ALLEREDE NU
MUSEUM JORN


I efteråret 2025 præsenterer Museum Jorn en omfattende temaudstilling, der bringer nye perspektiver på kunst og trivsel, angst, healing og omsorg.

I udstillingen går en række historiske og nulevende kunstnere i dialog og danner rammen om et udvalg af værker, der fremkalder indre og ydre billeder af angst, sygdom, stigmatisering, trivsel, transcendens, omsorg, helbredelse og håb.

ANDRE OPLEVELSER


NATTEFESTEN 2025

23. OKT 2025
MUSEUM JORN


Museum Jorn inviterer til den årlige og traditionsrige Nattefest med gratis entré fra kl. 17.00. Tag familien, vennerne og alle glade natteravne med, og oplev museet på en anderledes måde. Vi garanterer en stemningsfyldt og sansemættet aften, hvor kunsten og dens omgivelser vil åbenbare sig fra helt nye sider.

GUIDET TOUR: ASGER JORN

25. OKT 2025
MUSEUM JORN


Denne lørdag inviterer kunstformidler Mille Grønbæk Andersen på en guidet tur i museets faste samling. Opmærksomheden rettes denne gang mod Asger Jorns fascinerende brug af ukonventionelle materialer i sin kunstneriske praksis. Varighed ca. 45 minutter. Gratis efter betalt entré.

OMVISNING: NATURENS ØJE

25. OKT 2025
KUNSTCENTRET SILKEBORG BAD


Offentlig omvisning i ”Naturens Øje” med værker af Karin Lykke udført i en kombination af flydende tusch, akvarel og cyanotypi på papir og tekstil. Alm. entrépris.

STRIK OG LYT

15. OKT 2025
SILKEBORG BIBLIOTEK


Strik & Lyt kombinerer højtlæsning af litteratur med kreativitet. Biblioteketsformidlere Britt Skjoldborg og Anne Juul Andersen vil læse højt i 4 x 10 min. af litterære perler, mens der strikkes.

Derimellem vil der være god tid til hyggesnak om litteratur, strikkeprojekter og kreative nørklerier. 

STRIKKEFESTIVAL

2. NOV 2025
ARENA MIDT, KJELLERUP


Søndag d. 02. november afholder Arena Midt i samarbejde med en lokal initiativgruppe “Kjellerup Strikkefestival 2025” fra kl. 10.00 – 16.00. Tag strikketøjet og venner/veninder med til en dag fyldt med strik i fællesskab. Mange spændende stande hvor man kan se nyheder og få ny inspiration. Alt dette i en hyggelig atmosfære med kaffe/te, små snacks eller tapas til frokost.

CROQUIS

6. NOV 2025
MUSEUM JORN


Vil du gerne omsætte dine tegnedrømme til virkelighed? Museum Jorn inviterer til croquis, hvor du kan udfolde dine kreative evner i rammerne af kunsten. Udstyret med tegnepapir, tegnebræt og tegnekul, vil du blive guidet gennem tegneøvelserne.

PAPIRWORKSHOP MED TEKSTILDESIGNER JEPPE WORNING

8. NOV 2025
KUNSTCENTRET SILKEBORG BAD


Papirworkshoppen bliver et kig ind i kunstnerens værksted. Jeppe Worning fortæller om arbejdet med papirværkerne til udstillingen, og der vil være mulighed for selv at få fingrene i papiret og prøve kræfter med de anvendte teknikker.

FILM OG LIVESTREAMINGER


LIVESTREAMING: FORÆDLING AF MENNESKET FØR OG NU

21. OKT 2025
SILKEBORG BIBLIOTEK


I starten af 1900-tallet spillede biologividenskaben en vigtig rolle i fremkomsten af arvehygiejne og eugenik. I dag skaber genterapi og genetiske tests etiske dilemmaer – fx når vi bliver syge, er pårørende, får børn eller fravælger at få dem. Professor i zoofysiologi, Tobias Wang, gør os klogere på forædlingen af mennesket før og nu.  

LIVESTREAMING: DNA OG FOSSILER UDVIDER VORES STAMTRÆ

28. OKT 2025
SILKEBORG BIBLIOTEK OG GJERN BIBLIOTEK


I de seneste år har menneskets evolutionære stamtræ udvidet sig. Professor i arkæologi, Felix Riede, og professor i bioinformatik, Mikkel Heide Schierup, fortæller os bl.a. om genetiske undersøgelser af forhistorisk DNA, der afslører hidtil ukendte møder mellem tidlige menneskearter og om arkæologiske fund, som fortæller os, hvad de foretog sig. 

Livestream kan opleves både på Gjern Bibliotek og Silkeborg Bibliotek.

BABYBIOGRAF

6. NOV 2025
KJELLERUP BIBLIOTEK, ROTUNDEN


Her i november skal vi se en rigtig hjertevarm og humoristisk komedie. 

For Thomas har livet altid været noget, der skulle afværges. Hans kone Esther har dirigeret familiens orkester, men da hverdagen bliver vendt på hovedet, tvinges den distræte Thomas til at overtage dirigentstokken.

UDENFOR KAN DU OGSÅ ALTID OPLEVE…